Hella Joof – Papmaché-reglen

Papmaché 1It’s alive!

Jeg ved det godt – du har muligvis siddet derude bag skærmen med tilbageholdt åndedræt, imens du frenetisk har trykket “opdatér” her på siden for at se, om der da ikke snart var et nyt indlæg. Der er i hvert fald nogle amerikanske bots, der er kæmpe fans af min blog og kommer forbi i tide og utide på jagt efter et nyt dansk indlæg om musik og bøger…

Nu er den lykkelige dag kommet, for her er et nyt indlæg. Det tog bare lige lidt tid. Faktisk næsten en hel måned.

Siden januar har jeg arbejdet på fuld tid, og mine dage går derfor nu i høj grad med at arbejde, pendle og sove, men det er okay. Det er faktisk mere end okay. Det er dejligt, at der kom et fuldtidsjob i min retning, så jeg siger tak og smider glimmer på! Det skal man nemlig huske at gøre, når der sker noget godt. Det ved Hella Joof, og det er lige præcis hende, eller hendes bog, det nu skal handle om.

I 2016 udkom Hella Joofs bog Papmaché-reglen, og jeg har haft lyst til at læse den i virkelig lang tid. Da jeg var så heldig at få den i julegave, var der ingen undskyldninger for ikke at få den læst hurtigst muligt.

Der er ingen grund til at trække det i langdrag, så du kan lige så godt få det at vide med det samme: du bør virkelig læse den! Joofs bog fortjener al den ros, den har fået, for det er en bog at blive lidt gladere og klogere af. På sig selv, på livet og på de regler, der gælder.

Hella Joof kaster sig i bogen over 25 leveregler, der, som hun selv skriver, ikke er lavet af hende – hun har bare skrevet dem ned. Der er bl.a. Glimmerreglen, Papmachéreglen, Rub-og-stub-reglen og STE-reglen, og fælles for samtlige regler er, at de sætter livet lidt i perspektiv.

Er det fx så slemt, hvis kæresten smider sit våde håndklæde på gulvet i stedet for at hænge det op? Eller at julegaven indeholder den der uformelige papmachémasse af komplet og insisterende grimhed?

I Papmaché-reglen fortæller Joof humoristisk og lettilgængeligt om situationer og følelser, som mange af os, måske os alle, vil opleve igennem livet.

Hendes hovedbudskab er, at vi skal huske at være taknemmelige for alt det gode, der sker os og i højere grad sige pyt til de små trælse ting i hverdagen, som vi har det med at gøre langt større, end de er. Fx våde håndklæder på gulvet. For hvem ved – måske er de våde håndklæder i virkeligheden en sær form for kærlighedserklæring?

Hver af de 25 regler i bogen udgør et kapitel, så hvis man ikke synes, der er helt nok læsetid i hverdagen, kan man nemt bare læse én ny regel hver dag. Så får man alligevel lidt litteratur indenbords og bliver både lidt klogere og godt underholdt undervejs.

Selv læste jeg det meste af bogen på mine togture eller i sengen, inden jeg skulle sove. Og det var helt perfekt!

Faktisk kunne jeg ikke rigtig nøjes med kun at læse ét kapitel, uanset hvor træt jeg nu var (og jeg kan virkelig sove for tiden – altså sådan på den der charmerende ”åben-mund-og-bevidstløs”-måde, men hey, så er det da slut med tidligere tiders søvnløshed. Glimmer på!). Jeg blev simpelthen bare så glad af at læse i Hella Joofs bog, og lidt ekstra glæde kan man jo godt holde til, inden man går i brædderne med et eftertrykkeligt brag.

Uanset om du allerede er mester i at lægge mærke til alle de gode ting i livet eller ej, så synes jeg, at du straks skal give dig i kast med Papmaché-reglen. Det kan helt sikkert ikke skade. Du risikerer højst at blive ramt af et anfald af livsglæde.

giphy (1)

Hella Joof – Papmaché-reglen (2016, Gyldendal)